Tandkødsbetændelse er ubehageligt og smertefuldt. Betændelse i tandkødet opstår, hvis mundhygiejnen er dårlig, og der derfor opstår bakterieophobninger. Bakterieophobninger påvirker både tænderne og tandkødet. Der er også risiko for, at der kommer tandsten i de bakteriefyldte områder, som ikke er mulige at fjerne gennem tandbørstning. Det er derfor altid en god idé at forebygge mod tandkødsbetændelse.

Symptomer på tandkødsbetændelse
Alle personer kan have ømt tandkød i perioder, fx hvis tandbørsten har en for hård børste. Det tyder i højere grad på tandkødsbetændelse, hvis betændelsen er længerevarende eller af voldsom styrke. Tandkødet vil bløde, være ømt og kan i slemme tilfælde også hæve op. Tandlægen bør straks kontaktes, hvis der er mistanke om tandkødsbetændelse. Der er risiko for, at tandkødsbetændelsen udvikles til paradentose, som er en alvorlig tandsygdom. Ved paradentose spreder betændelsen sig gradvist til kæbeknoglen, hvor der vil opstå tandkødslommer. I tandkødslommerne kan betændelse og tandsten sætte sig fast imens knoglen langsomt nedbrydes, så tanden i sidste ende falder ud. Der vil i de tilfælde typisk opleves både betændelse samt dårlig ånde. Paradentose kan behandles, men sygdommen bør forebygges, da den kan være svært at slippe ordentlig af med.
Der er dog flere ting man kan gøre, for at undgå tandkødsbetændelse, så det samtidigt også er muligt at undgå paradentose.
Forebyggelse af tandkødsbetændelse og paradentose
Sunde tænder og en god mundhygiejne skal der til for, at tandkødsbetændelse og paradentose kan forebygges. Det er muligt at få sunde tænder og en god mundhygiejne ved at udføre en grundig daglig tandpleje derhjemme, samtidig med at tænderne regelmæssigt efterses af tandlægen, hvor eventuelle tandproblemer kan opdages tidligt i processen.
Forebyggelse hjemmefra
Den almindelige tandpleje, der foretages i hjemmet, skal efter anbefalinger fra en vejledende tandlæge nær Egå bestå af to gange daglig tandbørstning. Tandbørstningen skal foregå i mindst to minutter af gangen, da det er den nødvendige tid til at nå rundt til alle tænder i både overmunden og undermunden. På den tid kan alle tænder børstes systematisk i små og cirkulære bevægelser, som er den anbefalede børsteteknik til at opnå grundig tandbørstning. Supplér tandplejen med brug af tandtråd eller tandstikker, så fladerne mellem tænder også bliver renset grundigt. Ved at følge disse anbefalinger hver dag gennem hele livet skabes der gode forudsætninger for at opretholde og bevare sunde tænder og en god mundhygiejne, så der blandt andet forebygges mod tandkødsbetændelse.
Forebyggelse hos tandlægen
Forebyggelse af tandkødsbetændelse sker blandt andet også hos den forebyggende tandlæge i Århus N, som undersøger tænderne for tandkødsbetændelse og andre problemer til de regelmæssige tandeftersyn. Her bliver alle områder i munden gennemgået for tegn på begyndende problemer i munden. Alle tænder vil blive nøje undersøgt, da bakterieophobninger kan være tegn på områder, som kræver mere tandpleje. Der vil blive foretaget en grundig rensning, hvis det findes nødvendigt, så alle tænder bliver fuldstændig rengjort for at skabe endnu bedre forudsætninger for at undgå tandkødsbetændelse. Tandlægen bør altid kontaktes med det samme, hvis begyndende tandkødsbetændelse mistænkes.
Tandlæge Poul Martin Grønnegaard
Skejbycentret
Skelagervej 7-9
8200 Aarhus N
86 10 91 11