Langt de fleste ved, at det er vigtigt at børste sine tænder grundigt, hvis man vil undgå huller og andre tandproblemer. Ikke desto mindre er der mange, som ikke ved, hvordan de i praksis skal gå til værks for at få det optimale ud af tandbørstningen.
Er du en af dem? Og kunne du tænke dig at blive klogere på, hvordan du børster dine tænder grundigt? Så får du her fem gode råd til, hvad du skal gøre morgen og aften. Du kan også altid få personlig hjælp hos din lokale tandlæge i Frederikssund, hvor du kan få vejledning i at passe bedst muligt på dine tænder.
5 gode råd til dig
-
Brug en blød tandbørste med tætte børstehår
Det bedste udgangspunkt for en grundig tandbørstning er en god tandbørste. Mange tror fejlagtigt, at en tandbørste skal være hård for at få bugt med madrester og bakterier, men faktisk er en blød tandbørste med tætte børstehår både det mest effektive og skånsomme valg.
-
Vælg en tandpasta med flour
De fleste tandpastatyper indeholder flour, men det er også muligt at købe tandpasta, der ikke gør. Flour forstærker og beskytter tændernes emalje og medvirker til at gøre dine tænder modstandsdygtige over for blandt andet syreangreb. Således kan flour hjælpe dig med at passe på dine tænder, og derfor bør du vælge en tandpasta med flour.
-
Børst systematisk
En grundig tandbørstning er en tandbørstning, der kommer hele vejen rundt i munden. Den bedste måde at sikre at ingen tænder efterlades ubørstede, er ved at børste tænder systematisk. Start eksempelvis i overmunden på tændernes ydersider. Herefter bevæger du dig ind på tyggefladen og senere ind til indersiden. Gentag derefter samme procedure i undermunden.
-
Børst i små cirkler
Bakterier på tænderne fjernes mest effektivt ved at bevæge tandbørsten i små cirkelbevægelser. På denne måde rengøres tænderne både ved tandkødsranden, i små fordybninger og på fladerne, og du undgår samtidigt at skade tandkødet, hvilket ofte er tilfældet med en vandret, skurende børsteteknik.
-
Afslut med tandtråd
Tandbørsten kan rengøre tændernes tyggeflader, ydersider og indersider – men ikke siderne mellem tænderne. Dog kan der også her gemme sig massevis af bakterier, og for at opnå en grundig tandbørstning skal disse naturligvis også fjernes. Dette gør du bedst ved at supplere tandbørstningen med brug af tandtråd.
Få vejledning i børsteteknik
Der kan være mange ting at holde styr på, når tænderne skal børstes grundigt. Er du i tvivl om, hvorvidt du gør det rigtigt eller husker det hele, kan du altid kontakte en dygtig tandlæge nær Slangerup, som står klar til at vejlede dig.
Bergstrøms Tandklinik
Jernbanegade 13 A, 1. mf
3600 Frederikssund
47 31 05 15